torsdag den 5. marts 2015

En ny hverdag venter, hva' skal vi nu?

Jeg har fået mig en ny hobby.

Hækling!

Da jeg blev gravid med det nyeste skud på stammen forrige efterår, stod det hurtigt klart at mit bækken heller ikke denne gang, ville lade mig slippe smertefrit igennem en graviditet.
Det skulle endda vise sig at jeg ville opleve dage hvor jeg ikke kunne gå uden krykker.

Jeg har aldrig været særlig god til at sidde og tulle tv hele dagen, så jeg gik straks igang med at lede efter noget kreativt jeg kunne beskæftige mig med, mens jeg både lå vandret og sad i sofaen, mens min mave voksede.

Valget faldt på hækling, og jeg troede det ville blive svært, fordi jeg ikke fattede en hat af det, da min mor ville lære mig det, dengang jeg var 14 år gammel.

Men der gik ikke ret mange dage før jeg havde styr på hvordan jeg hæklede en hue og derfra var jeg bare solgt!

Nu har jeg hæklet i næsten 14 måneder!

Jeg vil en af de nærmeste dage lægge billeder ind af mine projekter det sidste år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar