onsdag den 14. november 2012

Stenaldermurstenen i min lomme

Jeg har måtte krybe til korset og sende min dejlige smartphone til reparation. Den som kan alt kan ikke holde strøm, bliver overladt fordi sikringen mod overspænding ikke længere virker, blinker, larmer og hvis mikrofon virker skidt så folk næsten ikke kan høre mig med mindre jeg sætter headsættet til eller slår højtaleren til.
Så idag henter UPS den på Pixmania.dk's regning så de kan lave den. Nu må vi se hvordan det udarter sig men med mit need-to-know-everything-gen så har jeg læst lidt op på købeloven og den overraskede mig for jeg var åbenbart utrolig dårligt oplyst på det punkt på trods af at jeg i mit tidligere arbejde kom ud for mange returneringer..

Manden sendte mig et link fra Tænk.dk's hjemmeside om 25 forkerte påstande om købeloven.

Det fik mig til at dele linket i flere forums for det kan umuligt kun være mig der er dårligt oplyst på trods af jeg troede noget andet.

Men indtil jeg får min KAN-ALT mobil tilbage (Samsung Galaxy S 2) kan jeg ikke tage billeder af min hverdag, optage videoer med trolden eller spille Wordfeud. Istedet må jeg skrive sms'er og ringe fra mandens gamle gamle gamle (ca 6 år gammel) Samsung som STADIG virker, den kan endda holde strøm i flere dage!

Glædelig Stenalder-movember :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar