Denne uge er "Knæk Cancer" uge på TV2.
Jeg har lige siddet og set programmet "Et forbandet år", som vækkede mange minder fra da min far selv blev syg og døde for over 6 år siden. Han havde ALS - en forbandet sygdom som der ikke findes medicin imod.
En sygdom som KAN medicineres imod og som findes hjælp til er kræft. Desværre rammer den hver 3. af os så stort set alle i landet kender en som har haft kræft eller kender én som kender en.
Denne sygdom kan helbredes men forskerne mangler økonomiske midler til at koncentrere sig om at finde en kur eller i det mindste finde bedre midler til at hjælpe de uhelbredeligt syge.
Jeg donere mit blod hver 3. måned, jeg har tilmeldt mig som knoglemarvdonor og jeg er organdonor. Jeg gør mit for at forebygge kræft ved at spise sundt samt begrænser mit alkohol indtag til et minimum. Jeg forsøger at bevæge mig meget hver dag og jeg passer mine vacciner og undersøgelser.
Hvad gør du?
Jeg vil opfordrer alle jeg kender til at forebygge kræft. Vi kan ikke undvære jer! Pas på jeres kroppe så vi andre kan få glæde af jer i mange år frem.
Støt Kræftens Bekæmpelse. Det kan blive dig, undgå det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar