lørdag den 13. oktober 2012

Efteråret er kommet til Vemmelev

Den seneste tid har jeg vist nogle af de mange ting jeg skaber i mine hænder men idag får I et kig ind i det Vemmelevske efterår. Vi er jo velsignet med et dejligt grønt område som i foråret blev forskønnet da Vej- og Parkvæsnet fældede træer og buske og planetede nye blomsterbede og raske træer. De kørte nyt grus på stierne og udvidede legepladsens redskaber til også at indbefatter gode motoriske initiativer så byens børn har andet end gyngerne at boltre sig på.



På Noah og min lille vandring stod det hurtigt tydeligt at efteråret var kommet for der var ingen børn på legepladsen trods det var lige efter frokost. De eneste vi så var hundeluftere der gik duknakket rundt fordi de allerhelst ville have forblevet inde i deres varme stuer, og andre mødre, som mig, der var ude og trille baby i søvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar