søndag den 2. september 2012

Orange traktorer er seje.

 Så blev betrækket til Noahs sleebee færdig og jeg er godt tilfreds med resultatet!
Det var ikke særlig svært da jeg bare tog en af dynerne, lagde den ud på stoffet og tegnede det af. Jeg lavede den lidt større end den ene dyne så der er plads til når den anden dyne også skal i til vinter. Jeg har udeladt snorløbegangen i toppen da jeg ikke kunne se nogen mening i den i forvejen.
 Jeg pyntede den med disse lækre ugler som jeg har købt som strygemærker. Er så vild med dem at jeg også lavede en sovepose (str 64) med grønne ugler til Noah da han stadig lå i min mave og vi ikke kendte kønnet.
Et sidste touch er de her gamle knapper jeg har haft liggende i min oldemors syæske. Synes de er virkelig fede og gad godt vide hvor hun fik dem fra i sin tid..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar